HP Solex, HP Vestas, HP-CH3, micro-HP, HP Spaghetti, HP Honda
Klanens hemmelige projekt (deraf navnet HP) startede på et meget trivielt klanmøde, hvor nogen fik den ugeniale ide at bygge en platform, for derefter at tilbringe 36 timer på bygningsværket (gaab). Der var vist andre der havde fået den ide før os. De mere geniale af os lagde derfor hovederne i blød og tænkte så sveden sprang. Resultatet blev en ide om en funktionel platform i flere etager. Vi ville dog ikke bygge så højt som muligt, men så skummelt som muligt (galskab frem for kvantitet ). Her skulle bålet som sædvanligt finde sted i jordhøjde og derfor måtte vi indføre kælderetagen. I disse nederste krybegange skulle kulier kravle rundt og udføre det hårde arbejde (ifølge planen), mens vi andre skulle bo og hygge os nærmere solen. Det tog således form af en funktionel platform med kælder, stueetage, 1.sal og udkigstårn samt diverse luksus faciliteter. |
|
I vinterens løb blev platformen udformet i makaroni, og under spændende arbejdstitler som HP Solex, HP Vestas, HP-CH3, micro-HP, HP Spaghetti, HP Honda begyndte vi arbejdet på den funktionelle del af platformen. De første detaljer om byggeriet kan afsløres her. Stueetagen der er 75 cm høj har adgang direkte til kælderetagen, hvor der er indbygget ovn, bålsted og køleskab. Første sal i 1,2 meters højde har det hele: mikrogolfbane, solterasse og spisebord med markise. Der er nyistandsat brusekabine med solopvarmet vand som det sig hør og bør i et bygningsværk af denne kvalitet. En platform, hvor der intet er sparet af luksuriøse detaljer. Udover den klassiske solterrasse og brusekabine med solopvarmet vand, ses nyskabelserne ”grillcyklen” og ”marengsmøllen”, som vi er sikre på, bliver de næste store ”must-haves” på linie med weber-grillen. Mere om disse senere. |
|
HP bygEndelig en solbeskinnet septemberweekend på Arresøcentret var det store rejsegilde, hvor vinterens mange ideer blev virkeliggjorte i rafter og besnøringer. Men først var flere tons jord blevet gravet for at platformen kunne få solidt fodfæste. Den ene besnøring tog den anden og rafterne ligeså, og der blev god brug for både knofedt og rafteforlængere. Ja, (næsten) alt blev klart til indflytning den efterfølgende weekend. |
|
HP go-liveVores luksus platformsferie startede en fredag aften på Arresøcentret, hvor vi (som på enhver kroferie) lagde ud med at lægge gulv og fortøjre telt. Som en del af konceptet blev der sørget for lidt ekstra spænding til den ellers trivielle nattesøvn ved at gulvbrædderne var lidt mindre holdbare, end hvad bygningsreglementerne givetvis foreskriver(!). Sidst på aftenen havde vi fået slæbt alle weekendens fornødenheder ombord på platformen, og vi tog en vemodig afsked med den sikre jord, som vi ikke skulle betræde igen før mere end 36 timer senere. Lørdag morgen startede som de fleste andre morgener med et naturligt behov for et toiletbesøg. Nu er et toiletbesøg på en platform ikke helt som andre toiletbesøg, og denne oplevelse vil vi derfor gerne dele med jer, kære læsere:-) |
Med i platformens design var naturligvis en diskret toilet-tilbygning (se billedet til venstre), med en diskret og lækker toiletspand (se billedet til højre). Igen for at gøre ellers trivielle ting spændende, havde vi sørget for at placere toiletspanden yderst på et vippende bræt – mere behøver vi vist ikke at sige... |
||
Lørdag bød på fantastisk septembervejr, og vi fik lagt sidste hånd på platformens indretning og nød ellers vores solterrasse. Vores frokost blev indtaget ved platformens designerspisebord og bestod af alt godt fra havet (fiskefileter, sild, tunsalat, makrel, torskerogn og fiskefrikadeller). Mens du studerer det lækre design på nedenstående billede (det til højre), så bemærk i øvrigt det bekvemme afløbsrør ned til fedtfælden til venstre for spisebordet. | ||
Solterrassen var glimrende i både solskin og regnvej, pga. den fikse markise som kunne trækkes frem og tilbage efter behov. |
|
Der blev også tid til at få gæster til kaffe og rundvisning på platformen, inden vi gik i kast med at tilberede aftenens gourmet-middag. Det er på dette tidspunkt at den famøse grillcykel kommer ind i billedet, og vi må konkludere at det er sådan noget udstyr, der virkelig gør platformsophold til en femstjernet oplevelse. |
|
Den super funktionelle grillcykel gjorde det muligt for os at sidde behageligt på cyklen på første sal langt væk fra røgen og med en minimal smule pedalkraft sikre at vores mørbrad ikke blev branket på nogen af siderne. Ydermere blev vi sikret lidt motion inden aftensmaden, da det krævede visse akrobatiske øvelser at få monteret grillhjulet uden at røre den forræderiske jord. | |
Efter en himmelsk middag bestående af mørbrad, bagte kartofler og grillede grøntsager, begyndte efterårets kulde at trænge sig på, og resten af aftenen blev tilbragt i soveposerne. |
|
Søndag morgen fik vi uventede (men bestemt velkomne) gæster, som medbragte frisk morgenbrød – lige hvad vi trængte til oven på en kold nat. For at få den sidste kulde ud af kroppen, besluttede vi os for at fyre op i ovn og marengsmølle og lave en gang pærer med marengs. |
Der er sikkert mange, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med marengsmøller, men i al sin enkelthed er det en vindmølle, der trækker et piskeris. Monteringen af piskeris er vanskelig, men alt i alt er det et lovende koncept, som helt sikkert er kommet for at blive.
|
||
Står du lige og mangler en opskrift på pærer med nødder og marengs, så bare følg den simple tre-trins billedvejledning vist her nedenfor. |
||
Oven på marengs-successen skulle vi også lige forsøge os med at bage boller, men vi skulle nok bare have stoppet mens legen var god... |
||
Al ferie har som regel en ende, og det gjaldt også vores platformsferie. Efter frokost var det tid til at checke ud fra platformen og igen sige pænt goddag til den faste grund. Forfærdeligt trivielt oven på en fantastisk weekend. Se dette var en RIGTIG spejderoplevelse. |
|