Om Le Klan Qui Rit (Den leende klan)

Klanlogo   Klanen

Le Klan Qui Rit er stedet hvor Megalippernes voksne spejdere forlyster sig ud over ledergerningen.

Aktiviteter i klanen

Le Klan Qui Rit afholder klanting to gange om året, hvor vi lægger program for det kommende halve år. Vi har ingen faste mødedage, men holder typisk 1-2 aftenmøder om måneden, samt mødes 1-2 weekenddage hvert halve år.

Projekter

I klanen arbejder vi sædvanligvis med et projekt, som får lov at optage samtlige klanmøder i et længere stykke tid. Projekterne får lov at tage den tid de skal tage, så vore projekter varer typisk minimum et år. Nedenfor kan du se de forskellige projekter, vi har arbejdet med de seneste mange år. Klik på billederne for at læse nærmere om projekterne.

BorgenGeocacheKlansærpræg
P-skiltMikrogolfPlatform
 

Generelle aktiviteter

På klanens møder ynder vi at spise lækker mad, og særligt på klantingene udfolder vi os. Udover at arbejde med vores egne projekter, deltager klanen også i flere af gruppens og korpsets aktiviteter og lejre.

BålmadTure og lejre
 

Historisk tilbageblik

Det skete i januar måned i det herrens år 1978 at Skovklanen kom til verden i en lille hytte langt ude i skoven. Den lille nyfødte var en velskabt klan med mange gode medlemmer. Klanen blev straks svøbt i gule og sorte klude og blev opfostret på gode oplevelser og godt sammenhold. Skovklanen voksede og kom over både blestadiet og teenage-årene, og det kom så vidt, at den kunne fejre sit 25 års jubilæum.

Men 25 år er jo ingen alder for en aktiv klan, og Skovklanen var stadig med på den værste - ja selv et ungdomsoprør!

  Skovklanens 25 års jubilæum
 
Le Klan qui Rit  

Væk med alt det gamle, tænkte den rebelske klan, som efter et klanmøde med noget lim, der viste sig at være stærke sager, blev til Le Klan Qui Rit. De gule og sorte klanfarver blev skiftet ud med vælg-selv-din-egen-farve konceptet, for alle farver var velkomne og ingen skulle føle sig udenfor. Kun det gode humør og evnen til at finde på gale streger blev bevaret.

Årene er siden gået, og man skulle tro at klanen efterhånden var blevet voksen, men der er INTET som tyder på det.