Spejdertroppen tager til Sverige på "Scout 2001" som sommerlejr.

Troppens sommerlejr i 2001 gik til Sverige hvor de deltog i Scout 2001.

Deltagere: Spejdertroppen (12-17 år) fra KFUM Spejderne i Hillerød - Megalipperne.

Scout 2001 var den første store fælles-korpslige lejr i Sverige, dvs. at spejdere fra alle sveriges 5 forbund var samlet på en stor lejr. Ialt var der ca. 25.000 spejdere så alt ialt mindede det mest om en af vores egne korpslejre.

Et kig på vores lejr fra indgangen. Ialt havde vi en lille "landsby" bestående af 5 grupper. 3 svenske, 1 engelsk og os fra Danmark.  Vores adresse var Prati 148. 

Det er vores spisebord i midten (det eneste uden presenning).

Læg også mærke til flagstangen med Dannebrog bagerst.

Et kig udover torvet.

Et andet kig udover torvet.

Noget af lejren. Det er ikke lige til at se om vores underlejr er iblandt.

Vores telte og Dannebrog. Efter lang tids kamp lykkedes det endelige at få den største flagstang i underlejren. Det krævede også (som det kan ses) at 3 rafter var bundet sammen da udvalget af rafter var meget lille (sjovt netop i Sverige hvor de har så mange grantræer).

Et billed fra et af de store lejrbål. Alle sad i små rubrikker.

En større flok på vej til lejrbål. Det tog ca. 1 time at opsamle alle i underlejren og gå igennem i en lang kø så de endte ved lejrbålet. 
Madlavning. Gammelmands ild og spisebord sammenbygget. Det gav dog visse problemer da det blæste kraftigt det meste af tiden, men vi havde ikke så mange rafter at gøre godt med.

Endnu et billed af indgangsportalen.

Lejrbålene bar nogle gange mere præg af at være koncerter end lejrbål. Derfor blev der rig lejlighed til fysisk danseudfoldelse til nogle af "bålene".
   

Som altid havde vi det dog skægt og fik en god tur ud af det. Vejrmæssigt vil lejren nok blive husket for sin blæst og meget støv. En stor forskel mellem dansk og svensk spejderarbejde som vil huskes er nok også, at svenskerne stort set ikke pionerer. Nogle af spisebordene (også på billedet) var hele færdige samlesæt de havde med hjemmefra. Derudover så blev der lavet mad på komfurer. Alle medbragte komfurer - store gammeldags metal-komfurer til brænde. De sagde endog, at når de var på hike så satte de bare hjul under.  Nogen havde en hel trailer der var opbygget så enden kunne foldes ud. Derved fremkom skuffer, skabe, bordplader, gasbrændere etc. etc. Anderledes !   En sidste meget anderledes ting var bålene. Som nævnt ovenfor så var bålene nærmest koncerter med entertainere etc. Selvfølgelig er det mere scene-optræden når det er de store lejre, men her var det så gearet, at mange slet ikke kom i spejderuniform eller alm. lejrtøj. De havde klædt om med fikse nederdele, stramme jeans/bluser samt make-up og høje hæle. Så langt kommer vi forhåbentlig ikke i udviklingen af lejrbålene ved korpslejrene.